Idrættens Videns- og Kompetenceråd er politisk nedsat i 2015 og repræsenterer et stærkt vidensfelt inden for både organiseret og selvorganiseret idræt inde som ude. 
Idrættens Videns- og Kompetenceråd er et rådgivende organ indenfor idrætsområdet, der ikke tillægges besluttende kompetence, men som fungerer som Fritids-, Kultur- og Lokalsamfundsudvalgets direkte sparringspartner og kontakt i forhold til idrætslivet. 
Rådet stiller forslag direkte til Fritids-, Kultur- og Lokalsamfundsudvalget, og behandler opgaver/ forslag stillet af udvalget. Rådet skal sikre og udvikle samarbejde på tværs af interesserne som et indbyrdes solidarisk udviklingsorgan. Idrættens Videns- og Kompetenceråd har høringsret i alle sager, der berører rådets arbejdsområde.
Medlemmer
I Idrættens Videns- og Kompetenceråd sidder en bred repræsentation af idrætten på Bornholm:
- Arne Mikkelsen, Handicapidrætten på Bornholm
 - Karen-Margrethe Hansen Bager, DGI Bornholm
 - Marian Lundh, foreningsrepræsentant
 - Carsten Clemmensen, selvejende svømmehaller
 - Peter Kure, selvejende idrætshaller
 - Kim Eilif Rasch Pedersen, Ejendomsservice
 - Kristian Johannesen, DBU Bornholm
 - Kim Kock-Hansen, OutdoorBornholm
 - Sabine Unterberger Kofod, Dansk Skoleidræt Bornholm
 
Desuden deltager en politiker fra Fritids-, Kultur- og Lokalsamfundsudvalget som tilforordnet ved møderne:
 
- Niklas Fick, forperson for Fritids-, Kultur- og Lokalsamfundsudvalget